Indlæser Begivenheder

Vandring med Qigong, Yoga og Åndedrætsmeditation

26 august 2023 10:00 - 17:00
Arco-Íris arrangerer en gør-noget-godt-for-dig-selv-sensommer-dagsudflugt med qigong, yoga, åndedrætsmeditation og vandring. Vandreturen ledes af Mie Andersen og består af en 6,5 km vandring i varieret terræn, lidt landevej, grusvej, strandstier, stranden og græsmarker. Indlagt et par små pauser med dejlig udsigt og en lille kropsøvelse. I godt vejr vil der undervejs være en ”åbent hjerte”-åndedrætsmeditation guidet af Dorthe Serles på Sebber Bjergs højeste punkt.
Dagen starter med en omgang Qigong med Helle Byskov Jensen, der guider de rolige Qigong-helsebevægelser, som er lettilgængelige bevægelsesformer med fokus på energi uden krav til kondition eller formåen. I øvelserne guides vi til at skabe mere plads til flow af energi og opnå balance mellem krop og sind. Helle er uddannet Qigong-instruktør fra Vibeke Fraling Qigong Academy, og du kan finde flere oplysninger om Qigong og Helle på @tjigong på Facebook.
Derudover har vi ikke mindre end 2 omgange yoga med Victoria Nord, der er dansk uddannet yogalærer og yogaterapeut med 12 års undervisningserfaring. I den første del vil der blive fokuseret på dine fødder, ben, korsben og ryg med øvelser som vil forberede din krop til vandreturen. I den anden del vil Victoria guide dig gennem en praksis, der kombinerer afstressende og vitaliserende elementer for at skabe en dyb regenerering af krop og sind. Det vil virke beroligende og afstressende, samtidig med at det vil vitalisere kroppen og give energi.
Dagen indeholder også en lækker frokost leveret af NaturmadThy. Det er en vegetarfrokost tilberedt af lokale råvarer samt vilde, spiselige planter samlet på strande og strandenge ved Limfjorden.
Program:
10.00 – 11.30 Qigong v/Helle Byskov Jensen
11.30 – 12.30 Yoga v/Victoria Nord
12.30 – 13.15 Frokost fra Naturmad Thy
13.15 – 15.40 Vandring, v. Mie Andersen til Sebber Navet med ca. ½ times åndedrætsmeditation v. Dorthe Serles
15.40 – 16.00 Kaffe/urtete
16.00 – 17.00 Afsluttende yoga
Pris for hele dagen inkl. frokost:
400 kr. for medlemmer af Arco-Íris, 450 kr. for ikke-medlemmer
Der er plads til max. 20 deltagere.
Vejret kan bevirke ændring i program-rækkefølgen.
Medbring: Udstyr/tøj til yoga (sms Mie, hvis du vil låne yogamåtte), og påklædning der passer til udevejret på dagen + gode sko.
TILMELDING:
På SMS TIL Mie på 61725429 samt betaling via Mobilepay på 88674 eller bankoverførsel til Spar Nord kontonr. 9101 458 282 0282
SENEST d. 20. august
Sted:
Mødestedet er i Valsted, Valstedvej 29, 9240 Nibe.

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Dato:
26 august, 2023
Tidspunkt:
10:00 - 17:00
Hjemmeside:
https://www.facebook.com/events/2539758832844123

Sted

Valsted
Valstedvej 29
Nibe, 7240 Danmark
+ Google Maps
Telefon
61725429